Friday, September 03, 2010
  • Kathrine Lassen skal i to år arbejde i Afrika. Privatfoto

    Katrine tilbage til Afrika

    Oplandsavisen


    Avisannonce


    Kathrine Lassen fra Brønderslev skal arbejde to år i Burkina Faso for FN/Mellemfolkeligt Samvirke (MS).

    Kathrine Lassen har sendt følgende rejsebrev:

    Så er jeg atter på vej til Afrika. Denne gang er destinationen Vestafrika: et sted på kontinentet, som jeg aldrig har besøgt. Det meste af mit liv har jeg ellers rejst til og fra Afrika, da mine forældre besluttede sig for at introducere mig for den sydlige del i 1980. Dengang var jeg 5 år gammel og kunne lige akkurat sige ja og nej på engelsk. Desuden var jeg sikker på, at jeg skulle ned at lege med aber. Siden da er jeg blevet lidt klogere og tilmed voksen med en ægte uddannelse i baglommen. Jeg har nemlig gjort det med Afrika til min fremtidige karriere og er lige blevet færdig som cand. scient. soc. i udviklingsstudier fra Aalborg Universitet.

    Det har nu givet mig muligheden for at arbejde 2 år i Burkina Fasos hovedstad Ouagadougou som gender/køns specialist.

    Selvom jeg har rejst både den østlige og sydlige del af Afrika tyndt og været i praktik hos FN i Botswana i 2005/6, så er sommerfuglene i maven begyndt at melde sig. Fransk bliver nemlig mit arbejds- og kommunikationssprog, da Burkina Faso er en gammel fransk koloni. Jeg har ikke talt fransk siden gymnasiet, men med en ihærdig indsats og et intensivt franskkursus så har jeg efterhånden fået genopfrisket det smukke sprog. Udover det sproglige, er der et hav af andre forberedelser inden en udstationering og min højre arm har til tider været tæt på at gå i kramper pga. de utallige skemaer og papirer, der har måttet udfyldes til diverse myndigheder og organisationer. Jeg synes da også at mine mange besøg hos læge, tandlæge, hospitalsvæsen og andet har været en smule overdrevne. På den anden side er det jo også en god følelse, at de organisationer der står for udsendelsen og som fungerer som arbejdsgivere viser en vis interesse i mit helbred og forsikring.

    Som en del af forberedelsen har jeg været på et 3-dages kursus i Helsingør. Kurset var arrangeret af MS og gav bl.a. mulighed for at møde andre danskere, som er på vej ud. Mange skulle til Uganda og Kenya, mens en enkelt var på vej til Guatemala. Vi diskuterede alt fra tropiske sygdomme, AIDS, udviklingsarbejderens rolle til mere praktiske ting, som bagagen, og om man nu ville få brug for sin stavblender og sit fjernsyn? Ærgerlig talt var det en lettelse at opdage, at mange andre også synes at beskæftige sig upassende meget med de materielle ting og med tanken om, hvad man mon ikke vil kunne købe i Afrika. Af erfaring ved jeg, at det er muligt at købe næsten alt i de afrikanske hovedstæder, så der er ingen grund til panik inden afrejse. Alligevel falder jeg også selv i fælden om, hvilken osteskærer jeg nu skal tage med, osv. På en eller anden måde er det bare lettere at beskæftige tankerne med sådanne uvæsentlige ting, frem for idéen om malaria, AIDS, fattigdom, osv. Jeg bilder mig ind, at jeg fokuserer på to års eventyr, men må indrømme at bekymringerne også er der. Jeg ved hvor hårdt det er at omstille sig til en fremmed kultur, og hvor svært det kan være at sige farvel til familie og venner. Dog har jeg drømt om det her så længe, jeg kan huske og nu skal det afprøves. Der vil ikke komme en bedre tid, da jeg hverken har mand, børn, hus eller bil. På den måde er jeg ikke sat eller bundet til Aalborg men derimod fri til at tage af sted.

    Det er svært at forestille sig, hvordan mit liv bliver i Ouagadougou, men jeg glæder mig til endelig at få afprøvet de mange universitetsteorier i praksis og til at beskæftige mig med noget jeg virkelig brænder for. Og nej jeg skal ikke ned at rede verden, for hvor er den bemærkning, som jeg så tit har fået slynget i hovedet, utopisk. Jeg kender ingen i min branche, der påstår de vil ud at rede verden. Det har de for megen bitter erfaring og viden til at tro. Alligevel, ønsker vi at præge den verden vi lever i, og det er muligt, at det i realiteten kun rækker til havemanden eller anden ansatte i det kommende hjem, men jeg er sikker på, at hvis vi spørger den ansatte, så vil han/hun mene, det var det hele værd.

    Følg med i mit eventyr på: kathpalesa.blogspot.com og læs mere om MS på: www.ms.dk