Friday, September 03, 2010
  • Peter Jørgensen

    Fotograf og meddeler

    Sindal Avis


    Avisannonce


    "God morgen, jeg hedder Peter Jørgensen", er hvad jeg plejer at sige til vores elever,

    på Søværnets Havarikursus i Hvims. Her er det Søværnets værnepligtige og stampersonel, fra hele landet, jeg står ansigt til ansigt med og skal undervise nogle dage ad gangen.

    Jeg flyttede med Søværnet til Nordjylland for snart 15 år siden, er nu gift og bosat i Jerup.

    Jeg har gennem årene kørt både i bil og på cykel, gennem det nordjyske landskab, sammen med konen eller med kameraet, sjældent begge dele samtidig, da der tit opstår en smule jalousi mellem dem, og de giver da også vidt forskellige oplevelser.

    Med kameraet ønskede jeg ofte at kunne gengive det unikke nordjyske landskab, med huse, terræn, natur og detaljer man sjældent finder andre steder.

    Med blyanten ønskede jeg ind imellem at kunne referere og fortælle lokalbefolkningens historer.

    Begge dele er svært, dels fordi man skal have lov, man skal have en gyldig grund eller på anden måde kunne retfærdiggøre at man vil tættere på for at gengive, referere og fortælle om befolkningens liv og færden, men også svært, fordi hverken kamera eller blyant sjældent kan gengive hvad øjet ser.

    Men uden gyldig grund eller egentligt formål ville det også være meningsløst - hvad skulle man bruge det til?

    Nu har jeg fået chancen, ved at være fotograf og meddeler for Sindal Avis, og på tryk og for en større forsamling, kunne gengive alle de ting, jeg som tilflytter ganske givet ser og opfatter lidt anderledes end de "indfødte".

    Mit mål er at gengive og formidle de glade budskaber, det positive i børn, unge, ældre, de handlende og de forretningsdrivenes liv og færden i lokalområdet.

    De negative, de mørke, kedelige og triste budskaber må andre tage sig af, de kan ikke være i mit kamera og de eksisterer slet ikke i min blyant.

    Jeg vil sige "Dav, jeg hedder Peter, jeg kommer fra Sindal Avis" når vi ses:-)"