Friday, September 03, 2010
  • Brian Jensen med et udvalg af trapper.

    Nye mennesker på trappen

    Sindal Avis


    Avisannonce


    Brian Jensen har sammen med sin kone Anita overtaget virksomheden Sindal Trappen Aps, pr. 4. januar 2010.

    Brian Jensen havde tidligere sit eget tømrerfirma i Bindslev, men har det sidste års tid hjulpet den tidligere ejer af Sindal Trappen, og har altså nu overtaget den 41 år gamle virksomhed. Virksomheden er overtaget komplet med medarbejdere og maskiner, og Brian agter selvfølgelig at køre den videre i samme gode ånd som den tidligere ejer.

    Sindal Trappen Aps, har i dag 5 fuldtidsansatte, og en deltidsansat "fejedreng". Mens Brian måler op og monterer, har medarbejderne travlt på værkstedet i Sindal med at lave trappekonstruktioner, der skal leveres til kunderne. Anders Holm der har været ansat hos Sindal Trappen siden 1996, og alstå er fulgt med over i det nye ejerskab, fortæller at han føler sig godt tilpas hos sin nye arbejdsgiver.

    Hos Sindal Trappen udføres alle trappeløsninger med præcision, efter den individuelle bygnings krav, mål, arkitektoniske stil, og selvfølgelig kundens ønsker. Man går aldrig på kompromis med kvaliteten. Sindal Trappen er stort set ene i Nordjylland om at producerer specialdesignede trappeløsninger, og har leverancer så langt som til Færøerne, men har naturligvis også mange lokale kunder, både private og virksomheder..

    Brian og Anita Jensen indbyder i anledning af overtagelsen til reception i virksomheden på Vinkelvej 2 i Sindal, fredag den 12. februar, kl. 1300.