Friday, September 10, 2010
  • Gode råd til grøn kørsel

    Skagen Onsdag


    Avisannonce


    Danskerne vil gerne køre bil på en klimavenlig måde. Men en tredjedel er ikke rigtig klar over, hvad man kan gøre for at køre mere smart og klimavenligt, viser en ny undersøgelse fra Nissan. Derfor skal danskerne udstyres med en række nemme og gode råd til mere klimavenlig kørsel.

    De fleste vil gerne køre bil med omtanke for klimaet. Hele 84 pct. af danskerne. Men hver tredje af de adspurgte i en ny undersøgelse fra Nissan, foretaget af YouGov Zapera, siger, de ikke ved, hvad man kan gøre. Når det kommer til, hvilke konkrete tiltag der kan mindske brændstofforbruget og CO2-udledningen, kan kun de færreste nævne de mest afgørende faktorer.

    Eksempelvis nævner kun 3 pct. korrekt dæktryk og styrevinkel som CO2-venlige køretiltag, og endnu færre kender til at reducere vindmodstanden ved at lukke vinduer og afmontere tagbagagebærer mv. Det tiltag, som flest af de adspurgte, nemlig 25 pct., kunne nævne var at forudse trafikken og derved undgå unødig opbremsning og acceleration.

    ”Vores undersøgelse viser, at danskerne har gode intentioner om at køre klimavenligt, men kun fåtallet kender alle de mest afgørende faktorer. Derfor har vi lavet en guide til "Smart Driving" med fem nemme tip til mere klimavenlig, brændstofbesparende og smart kørsel,” fortæller Peter Hal, Country Manager i Nissan Danmark.

    Nissans gode råd til mere CO2-venlig kørsel:

    Vedligehold:

    Kontrollér dæktrykket.

    Kontrollér dækkenes styrevinkel.

    Foretag regelmæssige servicetjek af din bil.

    Reducér luftmodstanden (luk vinduer og fjern tagbøjler).

    Tøm bagagerummet.

    Kørsel:

    Planlæg din rute og dit køretidspunkt.

    Start først motoren, lige før du kører.

    Accelerér hurtigt, men jævnt op til kørehastigheden – lad ikke omdrejningstallet komme op over 3.000 /min.

    Undgå unødvendige opbremsninger og spild af energi (vær forudseende og hold afstand).

    Brug bilens elektroniske udstyr, som for eksempel air condition, med omtanke.