Thursday, September 09, 2010
Forside
Hjælp
Om Ugeaviserne
Annoncør
Kontakt
Vis alle artikler
Skriv din mening
Søg annoncer
Søg artikler
Aviser
Fjerritslev Ugeavis
Hadsund Folkeblad
Hals Avis
HanboBladet
Hirtshals Bindslev Avis
Lokalavisen Frederikshavn
Lokalavisen Sydvestvendsyssel
Løkken Folkeblad
Østvendsyssel Avis
Tylstrup Folkeblad
Hobro Avis
Hanstholm Posten
Midt-Vest Avis
Nørresundby Avis
Oplandsavisen
Sindal Avis
Skagen Onsdag
Thisted Posten
Thylands Avis
Sæby Folkeblad
Vejgaard Avis
Vendelbo Posten
Aabybro Posten
Planlægningen af Asaa Marked er i fuld gang
Østvendsyssel Avis
Avisannonce
Trods sne og kulde er planlægningen af et af de store sommerarrangementer i Asaa i fuld gang. Asaa Boldklubs markedsudvalg er således ved at have programmet på plads til årets marked, der finder sted i dagene 6. til 8. august.
”De sidste par år har vi forsøgt os med lokale orkestre til vore to markedsballer,” fortæller Helle Luther fra markedsudvalget. ”Det har været en stor succes, så i år går vi så hele vejen, idet det er lykkedes os at få fat i ikke mindre end 4 lokale bands. Det er vi meget glade for. De er alle populære orkestre, så at det lykkes at samle dem alle i markedsweekenden, gør os faktisk lidt stolte.
Det betyder, at de mange markedsgæster i år vil kunne nyde musik fra Swot Guld, Kino Band, Check Point Charlie og Mason i løbet af de tre markedsdage.”
Swot Guld spiller til markedsballet fredag aften, og Mason leverer musikken lørdag aften. Søndagen står også i de lokale bands tegn, idet Check Point Charlie og Kino Band står for underholdningen søndag eftermiddag.
Musikken er en vigtig del af markedet, men gør det dog ikke alene. Der er også tænkt på børnene, idet der vil være ponyridning, hoppeborge og andre forlystelser, hvor børnene kan boltre sig.
Maden er der også tænkt på. Der vil være fællesspisning i teltet både fredag og lørdag aften, og herudover vil den populære café også være til stede, ligesom der vil være mulighed for at købe nybagte jødekager, kæmpe grillpølser, is osv. De gratis sild søndag middag er heller ikke udeladt. De første kræmmere har allerede meldt sig, så der vil helt sikkert også være mulighed for at lave nogle gode handler på årets marked.
”Der er løbende de sidste år sket forskellige tiltag på Asaa Marked, og vi mener, vi efterhånden har fundet den rigtige indretning af markedspladsen, så det hele fungerer som en helhed og bare det, at markedet holdes på en væddeløbsbane omgivet af træer, giver det en helt speciel stemning, hvor hyggen er i højsædet,” fortæller Helle Luther. ”Vi hører fra mange kræmmere, at Asaa Marked er et hyggeligt marked og et rart sted at komme. Det samme synes vore mange gæster, og det er det ry, vores marked gerne skulle have. Asaa Marked er stedet, hvor man hygger sig,” slutter Helle Luther.
Til Østvendsyssel Avis forside
Send til en ven
Nordjyske.dk
To såret ved luftangreb i Gaza
(11:17 PM)
Floridapræst aflyser koranafbrænding
(11:16 PM)
Danmarks konkurrenceevne tager nyt dyk
(11:14 PM)
Floridapræst aflyser koranafbrænding
(11:07 PM)
Iran frigiver spionanklaget amerikaner
(10:44 PM)