Friday, September 10, 2010
  • Christian Andersen, Ruben Vinther, Kristoffer Jensen, Morten Weinkouff, Mikkel Madsen og Mads Aagurd gjorde træner Johnny Jensen og holdleder Henrik Christensen stolte, selv om de gerne ville have haft lidt mere med fra de jyske mesterskaber end bronze.

    Jyske medaljer hjem til Hjørring

    Vendelbo Posten


    Avisannonce


    HJØRRING: Der skal nok være gamle HI'ere og SHI'ere, som ser det som en skændsel, at de to klubber har slået deres U15-spillere sammen til et slagskraftigt hold, men deres grynten kan godt stoppe nu.

    I weekenden lykkedes det nemlig for U15-knægtene at spille helt frem til semifinalerne ved de jyske mesterskaber i indefodbold. Det blev kronen på en rigtig flot sæson, hvor vendelboerne stort set har fejet gulv med modstanderne.

    Kun to gange i løbet af hele sæsonen er det blevet til nederlag i JBU-regi, deres indledende pulje blev vundet med en målscore på 101-15 og lutter sejre. Først ved de nordjyske mesterskaber kom der en smule grus i det velsmurte maskineri, da de led sæsonens første nederlag.

    Det blev dog revancheret senere med ene sejre under resten af mesterskaberne og også i finalen med 5-1 over Sulsted/Vestbjerg.

    Det nordjyske mesterskab blev så i den forgangne weekend fulgt op med en semifinaleplads ved de jyske mesterskaber. Faktisk førte Hjørring-drengene med 3-1 mod Fredericia, men endte med kun at få 3-3 ... og så gik Fredericia videre, fordi de var bedst placeret efter grundspillet.

    Fredericia endte med det jyske mesterskab, mens vendelboerne måtte "nøjes" med bronzemedaljerne. toto