Friday, September 10, 2010
  • Farlige stoffer i hjemmet bør låses forsvarligt inde, så børn ikke kan få fat i dem.

    Farlige ting bag usynlig lås

    Skagen Onsdag


    Avisannonce


    Det midtjyske køkkenfirma Designa, vil forebygge børneulykker i hjemmet. Køkkenfirmaet forhandler nu et nyt, intelligent magnetlåsekort, som sikrer medicinskabet og køkkenskabene mod små pilfingre.

    Hvert år kommer mere end tusinde børn mellem nul og seks år akut på skadestuen. Årsag: De har været i for tæt kontakt med piller, medicin, sæbe, vaskemiddel, syre, insektmidler, batterier, knive, barberskum eller andet, der skal opbevares utilgængeligt for ivrige pilfingre. En stor del af ulykkerne kan undgås ved at aflåse de steder, hvis indhold i yderste konsekvens kan være livsfarligt i små hænder eller maver.

    Mange familier børnesikrer kemi og medicin ved at stille det på en hylde højt oppe. Her tror man, det er i sikkerhed, hvis børnene går alene på opdagelsesrejse i køkkenet eller på badeværelset. Men de finder som regel lynhurtigt ud af at stille sig op på en stol eller skaffe sig adgang til de forbudte sager på anden vis. Derfor skal tingene bag lås og slå.

    Låser usynligt og sikkert

    En dansk opfindelse i form af et intelligent magnetlåsekort markerer ”adgang forbudt” på en diskret og sikker måde. Sikringen er nemlig ikke synlig på fronten, når beslaget først er monteret på indersiden af skabet. Skabet låses automatisk, når man lukker den og kan hverken åbnes med hiv eller skub. Den eneste trylleformular, der kan lokke den op, er et strejf med magnetlåsekortet foran den ”usynlige” lås. En almindelig magnet giver ikke adgang. Derfor kan kortet trygt bruges uden at ødelægge et pænt skab med en grim lås.

    - Vi vil gerne være medvirkende til at beskytte børn mod ulykker med kemi eller skarpe redskaber. Derfor er vi begejstrede for den smarte opfindelse, som kan give ekstra tryghed, når de små færdes i køkkenet eller badeværelset, siger marketingschef i Designa, Tine Kloster.

    Også god i sommerhuset

    Magnetlåsekortet er også praktisk i et udlejningssommerhus. Her er typisk nogle få skabe med privat indhold, som fremmede ikke skal have adgang til. I fælleskontorer, på hoteller, sygehuse eller toiletter i offentlige bygninger sikrer kortet, at det kun er bestemte personer, som har adgang til f.eks. rengøringsmidler.

    Magnetlåsekortet forhandles i Designas butikker landet over. Det er på størrelse med et kreditkort og er udviklet af pH designfactory i Vejen. Kortet er fremstillet uden pvc. Det er hurtigt at montere og sikkert og nemt at bruge.

    Prisen er 119 kroner for ét magnetlåsekort og beslag til to låse.

    Fakta om ulykker i hjemmet:

    · Hver dag kommer 100 børn mellem nul og seks år til skade i hjemmet

    · 6 % af ulykkerne sker i køkkenet. Hovedårsagerne er varmt vand, køkkenknive, medicin, rengøringsmidler og varme kogeplader.

    · Årligt kommer cirka 1000 børn mellem nul og seks år på skadestuen, fordi de har været i forbindelse med piller, medicin, sæbe, vaskemiddel, syre, insektmidler, batterier m.m.

    · Mange af ulykkerne kan undgås ved at opbevare skarpe redskaber, medicin og kemikalier aflåst.